Inspiration til nem efterårsdekoration udendørs

Inspiration til nem og skøn efterårsdekoration udendørs

Pynt op udendørs med nemme efterårsdekorationer

Efteråret banker på døren og det giver mange af os lyst til at friske op, rokere om og pynte op på ny i udelivet. Det behøver hverken være besværligt eller koste en formue, at gå fra sommer- til efterårsstemning. Hvis man genbruger det man har og tilføjer naturens elementer, kan man nøjes med at tilføje lidt nye planter og deko til få kr. På billederne her har jeg lavet en nem, men stemningsfuld dekoration til foran gårdbutikken, som byder mine søde kunder velkomne henover efteråret. 

Jeg har valgt et lyst tema med "hvide" og grønne pyntegræskar samt hvid lyng, men er man mere til de varme og gyldne efterårsfarver, så vælger man blot elementer ud fra dette. 

Til mine dekorationer har jeg brugt:

- En gammel trækasse (foret med plast i bunden), et zink fad, blomsterskjuler.

- Jord, mos, græskar, lyng samt "pletter i luften"

LED lys til udendørs brug

Start med at vælge din base (trækasse, skjuler m.m.) og fyld den med jord til udplantning af dine planter. Dæk herefter med mos, som er en dekorativ bund for dine græskar og/eller andet pynt. I stedet for græskar kan man bruge fx. kogler, prydæbler, nødder m.m. Tilføj et LED lys eller fx. et glas med fyrfadslys (stearinlys er fine til overdækkede områder hvor de ikke drukner i vand). Det tager blot få minutter og så har man en fin udendørsdekoration der emmer af hyggelig efterårsstemning. 

www.frkwurtz.dk ejes og drives af Nanna Würtz, og har adresse midt i Vesthimmerland på familiens lille gård. Ideen til shoppen udsprang af den store forkærlighed til boligindretning og god kundekontakt, og henvender sig til alle os, der holder af interiør med patina og "historie".

Skriv en kommantar