Grundet ferie: i perioden den 6. september til onsdag den 11. september sendes der ikke ordrer. Du kan trygt lave din ordre, som sendes afsted efter rækkefølge fra torsdag den 12. september. Der trækkes IKKE penge for din ordre, førend at denne sendes afsted.
Handelsbetingelser
Nedenstående handelsbetingelser er gældende for alle køb hos www.frkwurtz.dk.
Juridiske oplysninger
www.frkwurtz.dk ejes og drives af:
Nanna Würtz / Frk. Würtz
Krogstrupvej 37
9640 Farsø
e-mail: kontakt@frkwurtz.dk
tlf.: 61464992
Cvr.nr.: 38735020
Varekøb
Varekøb foregår ved følgende procedure:
- Den ønskede vare tilføjes til indkøbskurven.
- Når købet ønskes afsluttet, klikkes på linket indkøbskurven. Herfra kan man slette eller ændre antallet af bestilte varer. Marker at du godkender handelsbetingelserne, når indeværende handelsbetingelser er læst og accepteret. Vælg derefter kontakt og modtagerinformation
- Den ønsket leveringsmetode og betalingsmetode vælges
- Købet bekræftes og betaling gennemføres. (Pengene trækkes først fra kortet når varen er afsendt)
- Herefter modtager du en elektronisk en ordrebekræftelse pr. e-mail.
Priser og betalingsmuligheder
Alle de viste priser er angivet i danske priser inkl. moms og andre afgifter. Priserne indeholder ikke fragt - disse vil dog altid blive oplyst i sit fulde inden afslutningen af købet.
Priserne gælder kun ordrer til levering i Danmark, ikke omfattende Grønland og Færøerne.
Betaling for varerne kan ske online ved brug af følgende betalingsmuligheder:
- Visa Dankort, Visa Electron, Visa Debit
- MasterCard, MasterCard Debit
- Bankoverførsel
- MobilePay
- ViaBill delbetaling (helt uden renter og gebyrer op til 2.000 kr.)
Bankoverførsel
Vi afsender først varerne, når vi har registreret din betaling.
Overfør betalingen til følgende bankkonto indenfor 3 bankdage:
- Vestjysk Bank
- Registreringsnummer 9174
- Kontonummer 4130081989
Husk at påføre ordrenummer på overførslen (sendt til dig pr. mail)
MobilePay
- Under bestilling af varerne, indtaster du dit mobiltelefonnr. i betalingsvinduet.
- Du godkender betalingsanmodningen, der nu vises på din telefon.
- Beløbet trækkes på det kreditkort, du har tilknyttet din Mobilepay konto.
- Du modtager nu en ordrebekræftelse pr. mail og vi pakker varerne til dig.
ViaBill
Du kan betale med ViaBill helt op til 10.000 kr.
Betaling via ViaBill er 10 % rente og gebyrfri på beløb op til 2.000 kr.
Læs alle detaljerne her: http://www.viabill.com/terms
Du får varerne inden du betaler:
- Du bestiller varerne som du plejer og vælger ViaBill som betalingsmetode.
- Du sendes nu til ViaBills side, hvor du indtaster dine personlige oplysninger og får tilsendt login til MitViaBill.
- Du får et hurtigt kredittjek hos ViaBill og vi sender varerne til dig.
- Du betaler som det passer dig, dog max. over 24 måneder.
Forsendelse og leveringsmuligheder
De samlede leveringsomkostninger fremgår tydeligt, når du bestiller varer i webshoppen.
Følgende forsendelsesmuligheder tilbydes:
- GLS Pakkeshop: 47 kr. ved køb op til 150 kr. Ved køb over 150 kr. koster fragten 39 kr. til GLS Pakkeshop (Til GLS pakkeshop tilbydes levering til denne pris så længe, at det bestilte kan sendes i én pakke og ikke overstiger 20 kg)
- GLS levering til privat eller erhverv: 69 kr.
- Du kan altid vælge at afhente varerne ved vores lokaler på Krogstrupvej 37, 9640 Farsø, og dermed spare fragten. Afhentning foregår efter aftale.
Bemærk: Ved valg af levering til privat/erhverv skal du sikre dig at du er hjemme på leveringstidspunktet eller at du har en fuldmagtsaftale om at de må stille pakken. Ellers risikerer du at de tager pakken med til nærmeste pakkeshop.
Omdirigering
I visse tilfælde sker det, at GLS er nødsaget til at omdirigere en pakke til en anden pakkeshop end den valgte. Her vil man få besked fra GLS.
Visse varer kan ikke sendes med posten, og det vil fremgår af teksten. Ved bestilling af større ordre der ikke kan sendes som én pakke pga. volumen eller vægt, vil du blive kontaktet for nærmere aftale.
Der tilbydes pt. ikke levering af møbler - disse afhentes efter aftale.
Vi afsender pakker alle hverdage og bestræber os på at afsende din ordre indenfor 1-2 døgn (Der tages forbehold for travle perioder, sygdom m.m.). Bestillinger der foretages fra fredag til søndag, afsendes så vidt muligt næstkommende hverdag. Der afsendes IKKE pakker i weekend og på helligdage. Forventet leveringstid er mellem 1 - 3 hverdage, såfremt varerne er på lager. Er vi ikke i stand til at afsende varerne inden for det angivne tidsrum, giver vi dig information herom pr. mail eller telefon.
Du vil modtage et track and trace nr. hvor du har mulighed for at følge din pakke fra os og til dig.
Ikke afhentede varer
Hvis du ikke er hjemme ved levering eller har valgt forsendelse uden omdeling, er det altid dit ansvar, at afhente pakken hos distributøren indenfor deres frist. Ikke afhentede pakker vil blive sendt retur til os, og udgiften herfor vil blive fratrukket en evt. købesum der skal refunderes ( Pr. 01.01.2021 er taksten for returpakker 53 kr. ). Ønskes varen fremsendt på ny, vil du blive opkrævet for returudgiften samt ny fragt.
Fragtskade
Skulle din pakke have taget skade under transporten, bedes du kontakte os med dokumentation for skaden senest 3 dage efter modtagelse. Dette gøres ved at tage et billede af den skadede emballage, et billede af varerne i original emballage samt et billede af den/de skadede varer. Billederne sendes til os pr. mail: kontakt@frkwurtz.dk.
Ansvar
www.frkwurtz.dk er ansvarlig hvis varen forsvinder eller beskadiges under fragten til dig. Skulle uheldet være ude, vil du modtage en ny vare hvis denne er på lager - hvis ikke, gives pengene retur.
Fortrydelsesret/returret
Du har 14 dages fortrydelsesret på alle varer købt i webshoppen. Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag du har modtaget varen.
Sådan returnerer du
Du kan returnere en vare ved at sende den til vores adresse: Krogstrupvej 37, 9640 Farsø eller ved personligt at aflevere den samme sted. Vedlæg en returseddel med ordrenummer. Du kan evt. købe returlabel her til 49 kr.
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at sende os en mail på kontakt@frkwurtz.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du i dette link: Fortrydelsesformular .pdf
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os klar meddelelse om dette.
Returneringsudgifter
Ønsker du at returnere den købte vare, kan du selv stå for forsendelsesudgiften eller købe en returlabel hos Frk. Würtz for 49 kr. Kontakt os for nærmere. Udgifterne for returnering købt hos anden leverandør forventes højst at beløbe sig til ca. 100kr.
Varens stand når du sender retur
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
Ansvar ved returnering
Returvarer skal sendes forsvarligt tilbage i original emballage. Ved returnering, er du som afsender, ansvarlig for at pakken kommer ubeskadiget frem til os - Du hæfter for varen hvis denne bliver væk eller beskadiget under fragten. Vedlæg kvittering, og sæt returlabel med forudbetalt porto på pakken.
Varerne skal være os i hænde senest 28 dage fra den dag, hvor du modtog varerne
Tilbagebetaling
Ønsker du pengene refunderet, overføres beløbet til det anvendte kreditkort i forbindelse med bestillingen, indenfor 14 dage fra modtagelse af varen. Bemærk at der ved delvis returnering af en ordre, IKKE refunderes de oprindelige leveringsomkostninger.
Julegaver
Julegaver byttes til og med 20. januar (skal være os i hænde seneste denne dato). Når du laver din ordre, skal du blot skrive "julegave" i kommentarfeltet i check out.
Rabatter
Ved beløbsbetinget rabatter, frafalder rabatten såfremt man laver en delvis returnering og dermed kommer under det beløb der udløste rabatten. Differencen modregnes i returbeløbet.
Fortryder du en ordre delvist, hvor dit samlede købsbeløb kommer under beløbet for fri fragt, bliver forsendelsesomkostningerne modregnet i returbeløbet.
Reklamationsret
I overensstemmelse med købelovens regler ydes du som forbruger 24 måneders reklamationsret på alle varer. Er der fejl eller mangler ved varen, skal du snarest muligt kontakte os.
Du kan dog ikke benytte dig af reklamationsretten, hvis fejlen skyldes skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert brug eller ringe vedligeholdelse. Ligeledes er du forpligtiget til at henvende dig til os indenfor 2 måneder fra fejlen opdages.
- Du kan informere os om fejl og mangler via vores kontaktformular - Klik her eller pr. mail kontakt@frkwurtz.dk.
- Ved klagesager er du også velkommen til at benytte vores email kontakt@frkwurtz.dk.
- Det er altid muligt at benytte ODR-platformen, hvis du ønsker at klagesagen skal sendes gennem EU's online klagesystem: http://ec.europa.eu/consumers/odr/
Vi dækker dine udgifter i forbindelse med returnering af defekte varer, indenfor rimeligt omfang. Husk at gemme din kvittering for afsendelse.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Varer der returneres med reklamation, bliver erstattet af en ny leverance indenfor 7 hverdage fra modtagelsen.
Har vi ikke en erstatningsvare, vil det betalte beløb blive krediteret.
Forbehold og ansvarsfraskrivelse
Der tages forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.
Persondatapolitik
Sikker og krypteret betaling online
Foretages der betaling med kreditkort på webshoppen, sker betalingen på en sikker forbindelse, der garanterer, at dine betalingsoplysninger ikke er tilgængelige for uvedkommende. Når betalingen foretages online, sker det gennem en sikker krypteret metode gennem webshopsystemet og en sikker betalingsgateway. Betalingsgatewayen fungerer som dankortterminalen, der administreres hos Quickpay, som overholder den internationale PCI DSS certificering - En certificering, der definerer en række krav til opbevaring, overførsel og håndtering af kreditkortdata.
Dine personlige data
Dine kontaktoplysninger gemmes med det formål at kunne levere varen til dig. Når der indsamles personoplysninger via webshoppen, sikrer vi, at det altid sker med din fulde accept, da købet ikke kan gennemføres, medmindre handelsbetingelserne her er godkendt. Det er din sikkerhed for, at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Din IP-adresse registreres af sikkerhedsmæssige årsager når du foretager et køb. IP-adressen og evt. personlige oplysninger oplyses til politiet, hvis der er tale om falske betalinger, svindel og bedrageri med kreditkort.
Oplysninger afgivet på webshoppen videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand. Alle oplysninger gemmes på højsikrede servere.
Cookies
På www.frkwurtz.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Cookies anvendes af stort set alle hjemmesider - Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.
Cookies kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Den kan ikke sprede virus m.m.
Google Analytics og Facebook
frkwurtz.dk benytter Google Analytics og Facebook til at måle trafik samt adfærd på webshoppen. Ydermere benyttes data til annoncering. Dette gøres via cookies samt pixels.