juledekorationer

Lav dine egne juledekorationer med naturens guld

Det er snart tid til at komme i julestemning, og hvad er bedre end at lave dine egne juledekorationer? Jeg er selv kæmpe fan af gran, mos og kogler – naturens guld, der er så nemt at pynte op med. I denne artikel deler jeg mine bedste tips til at komme i gang med at lave skønne juledekorationer selv. Du kan også se, hvordan du laver en adventskrans helt fra bunden – eller køber en færdig!

Velkommen til julen hos frk. Würtz

Julen er for alvor flyttet ind i min lille gårdbutik; det har den faktisk været siden slutningen af oktober, og både gårdbutikken og webshoppen bugner af lækkert interiør og pynt til julen. Hvis du er begyndt at tænke i juledekorationer, adventsstager og julepynt, så har jeg lige det, du skal bruge – uanset om du vil lave dine dekorationer selv helt fra bunden eller købe en færdig adventsstage.

Lad naturens guld være inspiration til dine juledekorationer

Julen nærmer sig og det er tid til at tænke på juledekorationer. Min opskrift på jul er meget enkel; masser af gran og lys. I denne artikel vil jeg give dig nogle tips til, hvordan du kan bruge naturens guld til at lave de skønneste dekorationer. Jeg elsker at lave adventskransen, dekorere med kogler, gran, mos og andet guld, jeg kan finde i naturen. Jeg kommer altid hjem med flere poser fulde, når jeg har været en tur i skoven.

Hvis du ikke er så heldig som jeg at have naturen lige i baghaven (eller hvis du har allergi) er en god løsning at bruge kunstige kogler og gran. De er meget naturtro og kan bruges år efter år.

Sådan laver frk. Würtz en juledekoration

Brug oasis eller ler som “base” i det pyntefad eller på den bakke, du vil bruge til dekorationen. Personligt kan jeg godt lide at bruge oasis – blandt andet fordi det giver muligheden for at vande juledekorationen i løbet af måneden, så den kan holde sig frisk og ikke tørrer alt for meget ud. Dæk din oasis eller ler med mos, så man ikke kan se din base. Herefter er det tid til at freestyle løs med kogler, gran, julekugler eller anden pynt – det er helt op til dig!

Til sidst skal der selvfølgelig tilføjes stearinlys (det kan være et kalenderlys). Jeg foretrækker at bruge lysholdere på spyd, da lyset står mere sikkert, kan skiftes og ikke kommer i direkte kontakt med dekorationen. Hos mig kan du købe rigtig fine lyseholdere med spyd i forskellige designs og størrelser fra Chic Antique og Ib Laursen. Spyddene til at holde lys kan sagtens bruges hele året i alle mulige forskellige dekorationer.

Lav en unik adventskrans med kunstige stearinlys

En af fordelene ved at lave sin egen adventskrans er – udover den hyggelige proces – at du helt selv bestemmer, hvordan din unikke adventskrans skal se ud. Den eneste "regel" er, at adventskransen skal have 4 lys; om du vil have en rund eller firkantet adventskrans, om lysene skal stå på en række eller i en ring – det er helt op til dig. Når du laver adventskransen, kan det være en fordel at bruge kunstige stearinlys, da de ikke oser og ikke udgør nogen brandfare. Du kan finde LED bloklys, kunstige fyrfadslys og LED kronelys, så kun fantasien sætter grænser for, hvordan adventskransen kommer til at se ud.

Hvis du er til den super nemme løsning – men en smuk løsning – så har jeg også flotte adventsstager, der er klar til brug, så snart du sætter lys i. Det kan være en super fin, simpel løsning, og du kan dekorere med gran eller andet, hvis du har lyst til det.

Alternative juledekorationer til hele hjemmet

Der er ikke én opskrift på, hvordan du skal lave dine juledekorationer. Du kan for eksempel også lave en super enkel dekoration i en af de skønne stager med glaskrukke – det minimerer risikoen for at små pilfingre ødelægger din flotte juledekoration, og der er minimal risiko for brand. Et andet alternativ er at lave opstillinger med forskellige lysestager på en bakke eller et fad. Hvis du har lyst, kan du tilføje lidt gran eller kogler (ja, jeg ved godt, at jeg siger "gran og kogler" hele tiden, men jeg har sagt, at det er essensen af jul for mig). Det kræver ikke så meget pynt, og ser alligevel flot og indbydende ud.

Det er super nemt at lave en juledekoration med ting, du kan finde i naturen; mos, kogler, gran og lignende. Men der er selvfølgelig ingen, der siger, at du skal bruge disse ting i dine dekorationer. Julekugler, lakridskonfekt, små figurer og andet julepynt kan sagtens bruges i juledekorationerne. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og det er netop dette, der gør det sjovt at lave sine egne unikke juledekorationer.

Tæl ned til juleaften med et kalenderlys

Julen handler i høj grad om forventningens glæde og nedtællingen til juleaften. Der er mange måder at gøre det på, men jeg synes ikke, det er rigtig jul uden et kalenderlys.

Besøg frk. Würtz' gårdbutik eller webshop

Der er mange måder at komme i julestemning på – men ingen kommer nær det kreative rush, der kommer med at kreere sin egen juledekoration. Jeg håber, at dette indlæg kunne give dig inspiration til dine juledekorationer. Husk at kigge forbi min gårdbutik eller webshop, hvis du er på jagt efter mere inspiration til indretning.

Categories:

Skriv en kommantar